Se brugernes udtalelser fra: Lars Frydenlund, Brande Jacob Hessels, Astrup Marteen Asseldonk, Vinderup Jens Bernhard Knudsen, Aulum Joost Oppers, Sdr. Felding Jens Ulrik Tarpgaard, Vedersø Morten Amby Jensen, Foulum Jørgen Søndergaard Madsen, Faster Jesper Danielsen, Rækker Mølle Foreløbige erfaringer/tilbagemeldinger fra 7 MaksiGrass brugere. 7 brugere af MaksiGrass har nu fodret med frisk græs i 3-6 uger. Græsvæksten har været en stor udfordring. Omkring d. 20. april var alt lidt bagefter og alle havde opfattelsen af at 1. slæt ville komme sent i år. De næste 4 uger viste dog noget andet. Græsvæksten eksploderede som sjældent set før. En tilvækst på over 100 FE/HA/dag. Således blev der flere steder høstet store udbytter i 1. slæt omkring pinse – d. 21. maj. Herefter satte tørken sit afgørende præg på græsvæksten som nærmest blev negativ eller lig nul. Disse vækstbetingelser har været en udfordring når man gerne vil lave et setup hvor græsfodring fylder mest muligt i køerne daglige ration. Sammen med det varme vejr har der visse steder manglet lidt mælk i tanken ift. den forventede ydelse. Hvor der ikke har været nok vandingskapacitet har det også knebet med græs af en god kvalitet – især i perioden 25. maj – 8. juni. Nedenfor er opstillet de meldinger som brugerne har indsendt:
- ”Det har i en periode kostet ydelse – den er nu på vej tilbage. Køerne får 3 læs og det forventer jeg at give de næste 5 mdr. Jeg er stadig overbevist om det gode i systemet”
- ”I soyaskrå og bergafedt er der sparet ca. 50.000 kr på 40 dage ved mine 240 køer. I en periode var græsset for groft og det kostede lidt i tanken.”
- ”Køerne holder ydelsen og vi har sparet 1,5-2 kg tilskudsfoder/ko/dag. Græsset varmer ikke og vores jord har kunnet holde på fugten”
- ”Vi fik en god service af MaksiGrass da vognen skulle igangsættes”
- ”MaksiGrass kan have problemer med at høste græsset pænt af, hvis det er tørkeramt og gået lidt i leje. En diskskårlægger vil formentlig gøre det bedre.”
- ”3 ud af 45 dage har kg EKM/ko/dag været under det forventede. Alle øvrige dage har køerne malket mellem 0 og 3 kg over det forventede. Frisk græs fodring har bestemt ikke kostet ydelse – tværtimod”
- ”Køer under 27 kg EKM/dag får kun græs – ingen får over 5 kg tilskudsfoder. Ydelse: 30-33 kg/ko/dag.
- ”Vognen er nem at manøvrere med og alle kan hurtigt lære det. ”
- ”Ædelysten til tørkeramt græs er mindre end til vådt græs.”
- ”Besparelse for vores 230 konventionelle køer ligger på ca 1.000 kr. dag. Dertil kommer sparede snitte omkostninger”
- ”Vognen er stillet til side indtil græsset begynder at gro igen”
- ”Vores geder steg 10% i mælkeydelse da de fik tilbudt frisk græs på stald. Et par dage fik de ensilage og det kunne mærkes negativt på ydelsen.”
- ”Græsset må hellere være for kort end for langt.”
- ”Vi kan tydeligt se et dyk i mælkeproduktionen dengang det var meget varm”
Skånsom afklipning af græs giver højt proteinudbytte og lave foderomkostninger