Mælkeproducent og importør forhandler Jørgen Søndergaard Madsen fortælle om en MaksiGrass vogn
Jeg hedder Jørgen Søndergaard Madsen og driver en økologisk mælkeproduktion samt firmaet MaksiGrass
MaksiGrass er et ny firma fra 2017. Firmaets aktiviteter vedrører import og udvikling af en græsvogn fra det Irske firma, Grass Technology Ltd. En græsvogn som kendes under en fælles betegnelse Zero Grasser. Det danske varemærke hedder MaksiGrass. Begrundelsen for at etablere firmaet Maksigrass udspringer af de gode erfaringer jeg oplevede i sommeren 2017. MaksiGrass er en betegnelse for et fodringskoncept og navnet på en fodervogn som, effektivt, skånsomt og innovativt kan foder store besætninger med store mængder græs.
Konceptet Zerograssing er ikke kendt i Danmark. Derfor søgte jeg inspiration i udlandet, – Italien, Frankrig og Irland. SIMA-udstillingen i Paris blev besøg i feb. 2017. Efter et besøg hos det Irske firma Grass Technology faldt valget på deres vogn. Af flere grunde, men mest fordi deres tilgang til kunderne ligger i en optimal, sund og økonomisk fodring af malkekøer. Desuden er vognen bygget til fugtige marker og vådt græs som ofte opleves i Irland – og Danmark. Ejeren af Grass Technology har mere end 20 års erfaring inden for produktions- og rådgivningssystemet under Keenan.
Med baggrund i de positive effekter vi opnåede i sommeren/efteråret 2017 valgte jeg at påtage mig importrollen for Grass Technology i Danmark.
Sideløbende med dette job er jeg stadig økologisk mælkeproducent med daglige opgaver i stald og mark. MEN – kun på grund af gode og dygtige medarbejder kan der findes tid til dette job. Oprindeligt er jeg uddannet landbrugstekniker og arbejdet 11 år som kvægrådgiver i Aulum fra 1988-1999. Nyder igen at gøre lidt brug af denne hverdag. Min tilgang til at formidle MaksiGrass tager udgangspunkt i den enkelte ejendom, – begrænsninger og muligheder.
Lille Fastergaard: Jeg overtog gården i 1994 efter mine forældre. 30 HA og 40 køer. Da jeg fortsatte som lønmodtager, var det tanken, at køerne skulle sættes ud på et tidspunkt, og de 30 HA skulle evt. lejes ud. I slut 90`erne boostede økologien og 2 nabogårde kom til salg. Dette gav anledning til at bygge ny stald, omlægge til økologi og bytte kvægrådgiverjobbet ud med bondemandstitlen. I dag: 145 køer, 210 HA og 2 mand ansat. Græs i 150 ha og korn i 60 ha. Ydelse 10.000 kg ekm/ko
Ifb. med den løbende optimering af mælkeproduktionen undersøgte jeg mulighederne for at fodre med mere græs. Forskellige producenter af Zerograssvogne blev kontaktet bla. Bonino, Juline, Belair, ZeroGrass, og Grass Tech. Sima udstillingen i Paris blev besøgt og valget faldt på Grass Tech fra Irland.
Begrundelse: Stærk konstruktion, men også med lette materialer hvor dette giver mening. Enkelt funktion og lavt akseltryk. Men ikke mindst, – producentens interesse for køernes optimale fodring og landmandens indtjeningspotentiale.
Konceptet – Zerograss er et udbredt irsk/britisk koncept, hvor køerne tages på stald, eller fortsat afgræsser og suppleres med frisk græs på stald.
Våde forhold og meget vraggræs sidst på sommeren har betydet at mange mælkeproducenter, med dette fodringskoncept kan fodre 30% flere køer på det samme areal.
Zerograss – omdøbt til MaksiGrass.
Under danske forhold har jeg omdøbt Zerograss til MaksiGrass da mine tanker ikke går i retning af at køerne skal på stald. Økologerne kan øge deres græsandel og konventionelle kan supplere deres fuldfoder med græs på stald.
De åbenlyse fordele ved mere græs i rationen er:
- Mulighed for større grovfoder optagelse.
- Mulighed for en bedre proteinforsyning.
- Dermed også mulighed for at spare på tilskudsfoderet (både mængde og kvalitet)
- Mindre maskinstationsregninger.
- Mindre behov for lagerplads og pengebindinger i grovfoderlagre.
Sommerfoderplan før 23. juni 2017: (dagen hvor Maksigrass gjorde sit indtog) Afgræsning 6-9 Fe frem til sept. Derefter 2-6 Fe. Gennem hele sommeren suppleret med fuldfoder (Græsens. Hels. Tilskudsfoder) 4-5 kg tilskudsfoder i malkestald. 3-4 kg i første halvdel af sommeren. Køer på græs fra kl. 7.00- 15.00 fra ca 20/4 til medio oktober. Fuldfoder om natten.
Sommerfoderplan efter 23. juni 2017. Se oversigt over EFK érne. (under fanen observation/resultater). Fuldfoder er skiftet ud med frisk græs på stald om natten.